UNDERVISERE

BENTE IBSEN, INDEHAVER
Underviser i: Blid Yoga, Blid Hatha flow, Hatha Flow, Yoga 1, Yoga 2, Vinyasa Flow, Restorative Yoga samt Yoga Nidra.
Med en bred undervisningserfaring, international certificeret yogaterapeut og kropsterapeut, forsøger jeg altid at møde mine elever der, hvor de er og tilpasse yogaen efter behov og derigennem skabe en blivende forandring i krop og sjæl.
Yogaen vendte mit livssyn på hovedet og har nu givet mig styrken til at turde se fremad og nyde livets fulde potentiale. Måske yogaen også kan hjælpe dig på dit livs rejse.

MAIKEN KÜHNELL JENSEN
Underviser i: Movement & Yoga, Yoga I og Yoga II
Yoga er for mig en rejse, der er foranderlig og aldrig ender. Der ændrer betydning, i takt med at jeg udvikler og ændrer mig. Bliver ved med at overraske og åbenbare nye sider. Og samtidig følger mig som en støttende, motiverende og kærlig ven.
Jeg arbejder som sygeplejerske, er uddannet alternativ behandler, og har tidligere haft egen klinik med behandling af folk med rygproblemer eller smerter i bevægeapparatet. Jeg har i en årrække undervist i S-formstræning, som er en træningsform tilrettelagt denne målgruppe

CHARLOTT KRUM
Underviser i: Yin Yoga
Kom ud af hovedet og ned i kroppen med Yin yoga. Lær at mærke dig selv. Træk vejret! Dette er nogle af de ting jeg elsker ved Yin yoga.
Jeg underviser ud fra et holistisk perspektiv - d.v.s. jeg arbejder med helheden både fysisk og mentalt. Den rette træning betyder ikke, hvor langt du kan komme ud i et stræk, men at gøre en øvelse korrekt med respekt for netop din krop for optimal og sikker træning.

KRISTINA SVENNERBERG
Underviser i: Mindful Yoga, Yoga I og II samt Blid Hatha Flow (Er på barsel Jan. 23-)
Yoga har helt bogstavelig talt ændret mit liv. Ikke over en nat, selvfølgelig - men at stifte bekendtskab med yoga, har givet mig nye perspektiver og et nyt udsyn på livet. At dyrke yoga giver mig ro og overskud, det stilner tankemylder og min krop elsker den bevidste måde at bevæge sig på som netop kendetegner yoga.
Når jeg underviser er det meget vigtigt for mig, at der er plads til alle, og jeg gør meget ud af at tilbyde forskellige alternativer så alle kan have det godt på yogamåtten. At gå til yoga skal være en god oplevelse, på alle plan, og jeg lægger stor vægt på at skabe en tryg, rolig og afslappet atmosfære.

YVONNE HANSEN
Underviser i: Yin Yoga (Fast vikar)
Jeg er en videbegærlig sjæl, der elsker at fordybe mig. Det afspejler sig i min undervisning, der ofte er undersøgende og altid funderet i et emne. Min undervisning vil derfor været meget varieret men altid med ro og nærvær i højsædet.
Jeg vil så gerne inspirere til, at det skal være nemt at få integreret lidt Yin Yoga hjemme. At du supplerer dine ugentlige hold med bare én stilling om dagen. Det gør en verden til forskel for din mobilitet.

Illona Marquard
Underviser i: Yin Yoga
For mig er yoga og meditation en transformerende praksis, der giver adgang til en tilstand af nærvær og forbundenhed, som findes i os alle.
Jeg inddrager teknikker som pranayama, mantra, yoga nidra og kriya for at facilitere en oplevelse af flow og meditation. Yogafilosofi indgår ofte i min undervisning, hvor jeg bl.a. trækker på erfaringer fra de to år jeg boede i Indien, shamanistisk praksis, bevidsthedsarbejde og mine studier i filosofi og humaniora på universitet.
Min undervisning trækker på 15 års yoga- og meditationspraksis, flere forskellige yogalæreruddannelser samt et liv i bevægelse med elite springgymnastik, dans og kampsport.

EMILIE BELLE JENSEN
Underviser i: Yin yoga & Yin Yoga Flow
Yoga har givet mig et helt nyt perspektiv på livet og blev vejen hjem til mig selv og min krop. Den gave vil jeg gerne give videre til dig. Det der inspirerer mig mest som yogalærer er den energi, som opstår, når jeg underviser. Jeg opfordrer altid til aldrig at gå på kompromis med din krops grænser. Men gå på opdagelse i dem og opsøge dem med nysgerrighed, respekt og nærvær.

BRIAN LIND
Underviser i: Klassisk Hatha yoga
Yogaen, både fysisk og meditativt, er for mig en fantastisk vej til at slutte fred med den verden, som vi lever i og med alt, hvad det indebærer.
Min undervisning er stærkt inspireret af Simon Krohn og lægger op til, at klassen stille og roligt bliver ført igennem stillinger og flows, der kultiverer styrke, balance og smidighed med fokus på åndedrættet, og så klassen afslutningsvist opnår en høj grad af afspænding, så alle kan forlade salen rolige, afspændte og med masser af positiv energi til at fortsætte dagens udfordringer og gøremål.